Kennel Juelsgaard v/Camilla Juelsgaard Jørgensen

Lidt om mig selv. Jeg er født i 79 uddannet dyrlæge.

 

Min interesse og kærlighed for racen opstod allerede i mit barndomshjem med den første labrador, Buster, som jeg voksede op sammen med. Han havde det temperament, som for mig i dag er en af de vigtigste egenskaber for en rigtig labrador. Super pålidelig, alle børns legeonkel, blid og kærlig og alligevel opmærksom på at passe på sin familie.

 

Min første hund fik jeg i år 2000. En dejlig sort hanhund, som jeg har været utrolig heldig med. Dengang vidste jeg ikke så meget om avlen, men jeg vidste dog at alle hundene i stamtavlen skulle være fri for HD, og at jeg ville have en hvalp, hvor forældrene havde været udstillet. Balder levede til fulde op til mine forventninger til en labrador. Han var godheden selv, så ret godt ud, havde fine hofter og albuer og frem for alt elskede han at apportere. Det med at apportere kendte jeg intet til, da jeg købte Balder, men efter et hvalpekursus hos Dansk Retriever Klub, fik jeg virkelig øjnene op for, hvad en labrador virkelig kan, og hvor meget den elsker apporteringstræningen. Balder fik et enkelt kuld hvalpe, men derefter tog jeg ham ud af avlen, da han desværre rent sundhedsmæssigt ikke levede op til mine egne krav til en avlshund. Til gengæld var han jo så en fantastisk familiehund, jagtkammerat, træningspartner m.m.

 

 

Min anden hund havde jeg desværre ikke ret længe. Det var en skøn, lille brun tæve (Brown Hunt’s Madame Maxime). Hun nåede kun at blive 1 år, da hun desværre løb ud foran en bil og beskadigede sit ene bagben så meget, at vi måtte aflive hende. En meget hård beslutning da hun ellers ikke var kommet til skade, men hendes ene haseled var så beskadiget, at hun ikke ville kunne komme til at gå ordentligt igen. Men det hører med til det at have hund, at man må tage beslutningen om aflivning, når alternativet er smertefuldt for hunden, selvom det er svært at sige farvel til en så ung hund.

 

 

Efter dette fik vi Maggie. Maggie er en helt igennem sød og dejlig og derfor meget forkælet tæve af gode udstillingslinier. Hun er desværre ikke trænet så meget, da jeg har haft travlt med studier, men hun nyder meget at apportere. Desværre nogle gange så meget at hun løber temmelig mange æresrunder med dummyen, inden hun sætter sig og laver den flotteste aflevering. Hun har et blidt og meget imødekommende temperament og så er hun en sund hund med gode hofter og albuer. Samtidig har hun vist sin meget høje avlsmæssige værdi, idet hun indtil videre har lavet et enkelt helt fantastisk kuld hvalpe, som alle er røntgenfotograferet og fri på både hofter og albuer (hvilket også betyder at hendes HD-indeks ligger meget, meget højt). 

 

 

Lidt om mine mål med avlen.

 

At avle den perfekte labrador som kan være en vidunderlig følgesvend i 12-14 år. Sådan en hund er for mig en der lever op til sin racestandard, har labradorens elskelige temperament og som er en sund og robust hund.

 

Derfor er mine avlshunde fri for HD og AA. De har et HD-index, der er over 100 og gerne noget højere. De er både gentestet for PRA (eller fri via forældres gentest) og øjenlyst for andre arvelige sygdomme. De er super familiehunde med det rette temperament og med labradorens glæde ved at apportere. Derudover har de været på udstilling for at blive vurderet op mod racestandarden. Jeg forsøger selvfølgelig at avle så smukke hunde som muligt, men jeg vil hellere gå lidt på kompromis med udseende end med temperament og sundhed.

 

Da sundheden har absolut førsteprioritet i mit opdræt betyder det også at mine hvalpekøbere skal være indstillede på at hunden skal HD- og AA-fotograferes. Dette gøres for at kunne vurdere kvaliteten af mine avlsdyr og deres afkom og kunne udelukke avlsdyr fra avl hvis deres afkom eller søskende har en for høj frekvens af HD eller AA. Kun ved at undersøge så mange hunde som muligt for arvelige sygdomme, kan man vurdere frekvensen af disse sygdomme og udlukke hunde som har en for høj frekvens af arvelige sygdomme i afstamningen.

 

Da labradoren jo er en jagthund er der desuden nogle ganske basale krav, som jeg mener enhver avlshund skal opfylde. Den skal være skudfast, have en blød mund og elske vandarbejde. Er disse grundlæggende egenskaber tilstede, mener jeg, at det er et spørgsmål om træning om der kommer en god jagt/markprøvehund ud af det. Så disse basale egenskaber bør man efter min mening ikke gå på kompromis med.

 

Mine hvalpekøbere må derfor meget gerne være aktive hundefolk som har lyst til at udnytte labradorens formidable evner til at lære, hvad enten det er til jagt, markprøve, lydighedstræning, agility eller anden hundesport, eller det bare er som en velopdragen og dejlig familiehund. Men Træning Skal Der Til. Jeg vil selvfølgelig også gerne, at mine hvalpekøbere ligesom jeg selv lægger vægt på, at en labrador skal ligne en labrador, og jeg vil selvfølgelig gerne se mine hvalpe på udstilling en gang i fremtiden.

 

Et andet vigtigt mål med mit opdræt er jo også at lave nogle hunde som mine hvalpekøbere kan få den størst mulige glæde af. Derfor forsøger jeg at give mine hvalpe så godt et fundament som muligt, inden de sendes ud i den store verden. Det betyder blandt andet, at når hvalpene skal flytte hjemmefra, har de hos mig fået ormekur 3 gange, og der er blevet lavet sundhedsattest på hver enkelt hvalp. Mine hvalpe bliver fodret med et kvalitets hvalpefoder (enten af mærket Hills eller Royal Canin). Hvalpene vil få en hvalpepakke med dette foder med sig til deres nye hjem, så der ikke skal skiftes foder samtidig med alle de andre omvæltninger i hvalpens liv. Hvalpen skulle også gerne have fået mange gode oplevelser med sig, så den ikke er helt uforberedt på den store nye verden. Hos mig har den mødt en masse forskellige mennesker, både børn og voksne, den har mødt andre hunde og den har været med ude at køre bil og set nye steder. Dette er for at gøre overgangen til dens nye liv så let for hvalpen og hvalpekøberne som muligt.

Camilla Juelsgaard Jørgensen, Lerbjergvej 17, 8370 Hadsten (30138952)